Investorpar køber 70% af Flowconcept

 

Søren og Lene Dyøe Madsen, der sidste år solgte den succesfulde STENHØJ-koncern, køber 70% af handelsvirksomheden Flowconcept ApS, og kick-starter dermed en langsigtet investeringsstrategi.

Gennem investeringsselskabet  DYOE Capital Aps., har Søren og Lene Dyøe Madsen netop investeret i deres første industrielle virksomhed og lagt grundstenen til den videre investeringsstrategi i parrets fælles virksomhed.
Den første virksomhed, der kommer under vingerne hos DYOE Capital, er Horsens virksomheden Flowconcept; En handelsvirksomhed, der leverer højkvalitets industrielle komponenter fra nogle af Europas førende leverandører til industrien, auto og byggebranchen samt landbruget.

 

Et stort fremtidigt potentiale

At det er lykkedes at få DYOE Capital med i ejerkredsen er for Flowconcepts hidtidige ene ejer Kent Schwartz en drøm, der er gået i opfyldelse:

- For at udvikle virksomheden yderligere, og fortsætte den positive vækst, har jeg ønsket at finde en partner, der kan bidrage med kompetent rådgivning og være med til at styrke organisationen som helhed, fortæller Kent Schwartz, der fremadrettet forventer et udviklende og produktivt partnerskab med Søren og Lene Dyøe Madsen. Han fortsætter aktivt i virksomheden.

Også Søren Dyøe Madsen øjner et stort potentiale i det kommende samarbejde-  Flowconcept er en spændende og veldrevet virksomhed som besidder et stort potentiale, og som i høj grad er i tråd med det, vi står for: at levere attraktive, kundeorienterede løsninger med et stærkt produktsortiment. Derudover opererer Flowconcept i et forretningsområde,  jeg allerede kender til og holder af at beskæftige mig med, fortæller han og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at kunne indtræde i ejerkredsen sammen med Kent, som har gjort Flowconcept til den virksomhed den er i dag, og sammen med Kent at fortsætte arbejdet med at udvikle virksomheden til en større og stærkere spiller - ikke bare i Danmark, men også i Skandinavien.

 

Mangeårig erfaring indenfor autobranchen

Hverken opkøb eller autobranchen er fremmed for Dyøe Madsen-parret. Siden midten af 90'erne har de begge været et stærkt aktiv i den familieejede STENHØJ-koncern, der blev grundlagt i 1917, og som indenfor det seneste årti udviklede sig til en af verdens førende producenter af udstyr og services til det automotive eftermarked på den internationale scene.

Gennem et planlagt generationsskifte overtog Søren og Lene Dyøe Madsen i 2011 virksomheden. Det seneste regnskab fra 2019 viser en omsætning på knap 1 mia. kroner. Den eksplosive vækst i STENHØJ blev skabt med en målrettet strategi, der bl.a. omfattede opkøb af en række danske og internationale virksomheder.

 

Bæredygtige investeringer er fremtiden

Flowconcept og DYOE Capital går sammen en spændende tid i møde. Parterne påbegynder  nu arbejdet, der har til formål at positionere Flowconcept som den førende samarbejdspartner for kunder og leverandører i hele Skandinavien.

Den langsigtede målsætning med DYOE Capital, er, ifølge Søren Dyøe Madsen, at investere i en stærk portefølje af industrielle virksomheder, som Flowconcept, ejendomsinvesteringer, skove og start-ups, der aktivt beskæftiger sig med bæredygtighed.

 

Boilerplate

DYOE Capital Aps. ejes af ægteparret Søren og Lene Dyøe Madsen, samt deres sønner. Parret har i en årrække har drevet den familieejede STENHØJ-koncern i både Danmark og internationalt, inden de i 2019 solgte virksomheden. Sammen har de bred erfaring med opkøb og investeringer i virksomheder i ind- og udland. DYOE Capital skal fremadrettet, understøtte det danske erhvervsliv med langsigtede investeringer, som afsætter et positivt aftryk på det omkringliggende samfund.

Flowconcept er en handelsvirksomhed, som importerer og forhandler en lang række kvalitets produkter fra Europas førende producenter til industrien. Virksomheden blev etableret i 2000 under navnet Rectus Tema, og var indtil 2008 ejet af Kent Schwartz Pedersen og tyske Rectus GmbH. Siden 2008 har Flowconcept ApS været et selvstændigt selskab ejet af Kent Schwartz Pedersen.

 

Kontaktoplysninger for uddybende kommentarer Søren Dyøe Madsen

Direktør, DYOE Capital ApS

T: 40 79 13 10

 

Kent Schwartz Pedersen Direktør, Flowconcept ApS T: 20 16 25 55

Med venlig hilsen/Best Regards Søren Dyøe Madsen

+45 40791310

 

Alt i blæsemidler

Alt i blæsemidler

Overfladebehandling og rensning med blæsemidler i blæsekabine er en effektiv og enkel metode – så længe du har grejet i orden. Denne guide omhandler de forskellige materialer, der bliver brugt til sandblæsning, hvilken finish du kan opnå i forhold til hv

Læs mere
Sandblæsning

Sandblæsning

Sandblæsning er ofte et hurtigere alternativ til mere arbejdstunge rensemetoder som manuel afgratning, pudsning og slibning med stålbørste, sandpapir osv. Med det rigtige sandblæsningsudstyr kan du bearbejd

Læs mere
Pas på batterierne

Pas på batterierne

Batteriteknologien er i dag så god, at en stor del af akku-værktøj faktisk opnår samme egenskaber som værktøj med ledning eller ...

Læs mere
JOB - intern produkt- og salgsmedarbejder

JOB - intern produkt- og salgsmedarbejder

Flowconcept i Horsens søger en fuldtidsmedarbejder til vores interne salg- og produktafdeling Du vil blive en del af en velfunderet virksomhed, som har spændende vækstplaner og hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på en spændende hverdag.

Læs mere